Lærere

Savery Academys undervisere er i verdensklasse, de er tilknyttet alle tilknyttet Savery Academy, enten som lærere på

vores Performance Grund Kursus, Musicalskolen, Danseskolen eller som gæstelærere.

Her kan man læse om de forskellige lærere, indenfor hver faggruppe.

Thure Lindhardt

Thure Lindhardt er en af Danmarks helt store skuespil stjerner, uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater i 1998

Han fik sit helt store gennembrud i rollen som den autistiske “Brian” i Kasper Rostrups drama “Her i nærheden” i 2000. Siden har han haft betydelige roller i film som “Nordkraft”, “Flammen og Citronen”, “Blå mænd”, og “Sandheden om mænd.” Internationalt er han kendt for sin rolle i TV serien “Broen”, og i film som “Engle og Dæmoner”, Natascha Kampusch-filmen “3096 dage”. Han lægger i sin undervisning vægt på at skabe tryghed og tillid, så fri kunstnerisk udfoldelse kan finde sted. Han søger det ægte, personlige udtryk og efterstræber at kunne gøre det troværdigt i en kunstig sammenhæng som kunst jo er. Stemningen er magisk i Thures timer.

Thure underviser studerende ved Savery Academy Performance Education som af og til åbner for “open masterclasses”. Hvis interesse, skriv til info@saveryacademy.dk

Tomas Ambt Kofod

Tomas Ambt Kofod er mest kendt for sine store hovedroller i musicals, senest i ”Jekyll and Hyde” på Det Ny Teater, som han også blev Reumert -nomineret for, i kategorien ”Bedste Mandlige Hovedrolle.” I andre musicals har han spillet ”Udyret” i ”Skønheden og Udyret”, “Che” i ”Evita”, ”Bella Zangler” i ”Crazy for you”, ”Fantomet” i ”Love never Dies”, ”Tony” i ”West side Story”, ”Jean Valjean/Lesgles” i ”Les Miserables” alt sammen på Det Ny Teater.

Han har sine rødder i skuespillet, er uddannet skuespillerskolen ved Århus Teater, og nærer en stor kærlighed for karakterarbejdet. Erfaringerne bringer han generøst med ind på Savery Academy, hvor han underviser de studerende på performance uddannelsen i ”musikdramatik” og ”skuespilteknik.”

Katrine Gislinge

Yin Mind Yoga

Katrine Gislinge underviser i Yin Mind Yoga på Savery Academy.

Yin Mind Yoga, tirsdage fra 3. september -12. nov. 2019, 19.20-20.20

med koncertpianisten og yin mind yogalærer Katrine Gislinge. Yin yogaens blide langvarige stræk, hvor kroppen giver efter sammen med din dybe vejrtrækning, får også fat i dit bindevæv, hvori der kan sidde mange uforløste spændinger. Din krop “resetter” så at sige sig selv i samspil med dit sind. Kroniske smerter kan forsvinde. Yin Mind Yogaen supplerer med et positivt mindset, som kan afhjælpe eventuelle blokeringer og sceneskræk. Anbefales til alle fra bogholdere til musikere, fra skuespillere til dansere.

Til daglig er Katrine Gislinge koncertpianistinde i særklasse. Hendes karriere som pianist har bragt hende vidt omkring i musikverdenen, både som solist, med og uden symfoniorkstre, og i kammermusik sammenhænge. Men karrieren og selvkritikken har også bragt hende vidt i det mentale felt, og for at kunne yde det maximale som kunstner og have det bedst muligt som menneske, har det på præstationsparametret været nødvendigt for hende, at være så meget i balance med sig selv som muligt, gøre sig fri af negative tankemønstre og slippe unødvendig nervøsitet. Her har Yin Mind Yogaen hjulpet hende, og den er i dag en vigtig del af hendes liv. En del hun holder af at videregive til andre.

Tanja Foss

Jeg, Tanja Foss, har danset professionelt igennem 27 år på de danske scener i musicals, revyer og ikke mindst som moderne danser.

Hun er eneste dansker med certifikat fra The Alvin Ailey School i New York, til at undervise i Horton.

Horton er en genial dansetræningsform, som Lextor Horton, koreograf og danser hos Alvin Ailey, udviklede for at uddanne dansere på bedste vis. Formen, opbygger maximal styrke, smidighed, koordinationsevne, og musikalsk forståelse idet taktarterne skifter i bongotrommernes rytmer.

Tanja Foss er uddannet danser ved London Contemporary Dance School og Iwanson i Munchen, dansecoach ved Zitta De Friis og senest, været i NY og taget cerfitikat i Horton hos Alvin Ailey.

I den moderne og i jazzens danseverden har Tanja arbejdet med de fleste koreografer fra “sin tid” og nydt at kunne skifte genre, og dermed få større kendskab. Horton har altid været hendes favorit teknink.

Maria Savery

Maria Savery er stifter af- og chef for Savery Academy

Hun er uddannet balletdanser fra Det Kgl. Teaters balletskole 1974-1986. Som 17-årig valgte hun at forlade balletten til fordel for skuespillet, og hun blev nu uddannet og ansat ved Det kgl. Teater som skuespiller og spillede der i flere år indtil hun fik tilbudt en hovedrolle i DR´s første TV serie, Uge-Avisen. Hun har siden medvirket i flere film, en lang række teaterstykker, cabarets og musicals. Hun er en respekteret lærer indenfor ballet og skuespil. Hun har videreuddannet sig ved masterclasses for professionelle skuespillere med nogle af New Yorks mest respekterede lærere indenfor Lee Strasbergs “method acting”. Også en videreuddannelse som “Auteur af ny scenekunst” har hun med i bagagen, som hun bruger når hun instruerer shows og teaterstykker. I årene 1999-2002 arbejdede hun som instruktør og koreograf assistent for Steen Koerner. Sammen opsatte de en helt ny pantomime på Pantomime Teatret i Tivoli, “Harlekins Triumf”, og derefter “Nøddeknækkeren” på Aveny-T, begge dele blandede street-dance med klassisk ballet, og blev rost til skyerne af anmelderne. Nøddeknækkkeren havde også sang og skuespil med, og den har stort set spillet lige siden, både i Tivolis Koncertsal og i Dokken.

Matti Borg

Ikke mange er så alsidige som Matti Borg: komponist, sanger, musik- og sangpædagog med uddannelse fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, med efterfølgende studier i bl.a. London. Som yngre medvirkede han desuden i flere musicals, en genre han også har dyrket som komponist og er særdeles fortrolig med. Matti Borg er dybt engageret i sit musikpædagogiske virke, og har rig og lang erfaring som underviser af  både sangere og skuespillere – i såvel klassisk som rytmisk sang. Han deler generøst ud af sin store viden – og er, som en meget anerkendt vocal coach, også inviteret med som underviser  på  mange masterclasses, hvor deltagere fra hele Europa søger hans vejledning. På Savery Academy underviser han i solosang, korsang samt musikteori på Performance Uddannelsen.

Malthe Ørsted

Malthe underviser electric-boogie på Savery Academy danseskolen og uddannelsen og er en meget vellidt lærer og koreograf.

I efterårs sæsonen underviser Malthe

torsdage 16.00-17.15 unge/voksne begyndere

Electric boogie lægger sig tæt op af mime. Der arbejdes med at udtrykke følelser via kropssproget. Slowmotion teknikker, fodarbejde, som moonwalk og lign. gangarter. Armbevægelser i slow og i hak. Freeze og popping.

Malthe har koreograferet til Savery Academy Performance uddannelsens showcases 2017 på Det kgl. Teater, 2018 i Dansekapellet, og i 2019 i Sceneriet under Det Ny Teater til alles store begejstring.

Han er den ene af de to unge dansere i danseduoen “Robotdrengene” som har vundet et utal af priser, og optrådt i mange shows, også på TV. Hans musikalitet og danseteknik er virtuos og hans gemyt er rart og roligt.

Han er uddannet danser ved instruktør og verdensklasse electric-boogie danseren, Steen Koerner. Malthe har danset i mange af Steens teaterdanseforestilinger bl.a. i “Cykelmyggen Egon” og “Nøddeknækkeren” og han havde hovedrollen i danseforestillingen “H.C. Andersen”.

Mary Jacolbe

Mary Jacolbe underviser hiphop på Savery Academy danseskolen, Eliteskolen og performance uddannelsen, samt på workshops.

I efterårssæsonen underviser Mary på danseskolen

mandage kl. 18.35-20.05 unge/voksne niveau l/ll begynder/letøvede.

Mary har stor erfaring som show danser, både på scenen, på TV, i musikvideoer og i forestillinger. Mary har alsidigt CV, som blandt andet indeholder optrædener for Aura, Christopher, Ida, Corr, Marques Houston, Medina, Yepha, Wafande, Skinz og Rasmus Seebach.

Hun har performet til store arrangementer såsom Eurovision, Dansk Melodi Grandprix, The Voice Tivoli, DMA, Zulu Awards, Fredagsrock, EMA, Sportsgalla, X-Faktor, Natholdet, VMD samt hun har været danser i musikvideoer for artister som Rasmus Seebach, Nabiha, Djämes Braun, Wolfgang Gartner og Medina.

Mary har også medvirket i musicalen ”The Rocky Horror Show”.

Mary har deltaget i modeshows for Copenhagen Fur, Triumph mfl. .

Hun har også danset for Hendes Majestæt Dronning Margrethe til hendes 40 års jubilæum, og også for Prinsgemalen til hans 80 års fødselsdag, og er fast danser hos Pivot Dance Company.

Mary danser og underviser til daglig i København, og afholder workshops rundt omkring i landet.

Mary er grundlægger af merrydance CPH som organisere workshops i Danmark.

Gitta-Maria Sjöberg

Gitta-Marias unikke sopran-stemme har gjort hende til en af de mest elskede gæstesopraner i de største opera- og koncerthuse rundt omkring i verden. Hun er svensk født, uddannet på operaakademiet i København, og har sunget de fleste af de store operapartier  – bl.a. Tosca,  Mimi, Madame Butterfly, Aida, Desdemona og Rusalka. Desuden har hun bred erfaring inden for jazz med engagementer bl.a. på den berømte finske Pori Jazz  Festival.  Gitta-Maria er også en yderst kompetent og meget afholdt sangpædagog, der arbejder med dyb indsigt i såvel tekniske som performative sider af faget. Hendes undervisning, bl.a. ved masterclasses rundt omkring i Norden, er højt værdsat. På Savery Academy underviser hun i solo sangteknik samt i de performative og tolkningsmæssige aspekter.

Lasse Dyg

Lasse er uddannet musicalperformer fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, 2016. Han debuterede på Det Ny Teater i forestillingen Anything Goes og efterfølgende Chicago. Lasse har desuden medvirket i Hairspray i Tivoli samt Den Lille Havfrue på Fredericia Teater, og er lige nu aktuel i The Book of Mormon i København.

Udover at stå på scenen fungerer han som underviser, og assisterede i 2017 Alex Frei i Fosse style og Horton i Paris, Marseille og Toulouse.

Lasses næste produktion er Disneys Musical TARZAN.

Silja Schandorff

Blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole i 1975. Hun blev aspirant i 1985, korpsdanser i 1987, solist i 1991 og solodanser i 1992.

Silja Schandorff dansede af i april 2009 i Giselle. I 2009 blev hun ansat som kunstnerisk koordinator og instruktør ved Den Kongelige Ballet, og i marts 2011 blev hun udnævnt til viceballetmester.

Vigtigste hovedpartier: Titelpartiet i Sylfiden, Manon og Caroline Mathilde, titelpartiet i Giselle, Odette/Odile i Svanesøen, Aurora i Tornerose, Kitri i Don Quixote, ballerinaen i Etudes, Hilda og Birthe i Et folkesagn, Hippolyta/Titania i En skærsommernatsdrøm, Hannah i Den glade enke, Penelope i Odysseen og Prinsesse i Nøddeknækkeren.

Bodil Jørgensen

Skuespil stjernen, Bodil Jørgensen, er blandt andet kendt for sin rolle i Rytteriet på DR 2. Hun har også spillet med i filmen  “Hvidstensgruppen”, en lang række forestillinger på Det Kongelige Teater, og senest i TV 2´s vellidte serie “Badehotellet” i rollen som “Fru Andersen”, også kaldet “Molly”.

På Savery Academy er hun tilknyttet performance uddannelsen som skuespillærer, masterclasses.

Ann-Louise Kjær Mathiesen

Coach, performance og vokal coach, professionel sanger. Ann-Louise er en levende og engageret coach, som brænder for sit fag og for mennesker. Hun er passioneret, provokerer med kærlighed og lader ikke folk slippe af sted med det de plejer at gøre. Hun udfordrer og motiverer folk til at tage stilling, og gå efter deres indre gnist både som menneske og som kunstner. I bagagen har hun 23 års erfaring som professionel soloartist.

Ann-Louise underviser primært som coach med de studerendes personlige udvikling, og hjælper dem til at blive frie kunstnerisk, også via sangøvelser samt på det personlige plan.

Mathilde Savery

Mathilde Savery har allerede gjort sig bemærket som vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2022 med bandet “Reddi” og sangen “The Show. Men inden da var hun allerede kendt for sin formidable stemme og sine folk’ede popsange. Allerede som 17- årig spillede hun på Roskilde Festival med eget band og egne sange. I 2011 vandt hun DRs Sangskriverdysten som bedste sing/songwriter, og nummeret “I Need Help” er gået hen og blevet et rigtigt YouTube-hit. Hun har varmet op for Sanne Salomonsen, Tim Christensen, Mads Langer og Mads Bjørn. Hun har udgivet en EP “Where are you tonight” på PDH Music, og hun indspillede tre live sange direkte brændt ned på vinyl for Radio 24 /7  på Monogram. Hun er studerende på det Danske Rytmiske Musikkonservatorium, sanglinjen, og hun var dommer i TV programmet “All together now”, kanal 5

Mikkel Tøttrup

Mikkel Alexander Tøttrup underviser i contemporary dance på Savery Academy uddannelsen, og på danseskolen med workshops. Han koreograferede til Savery Academy Performance Educations showcase juni 2019 i Sceneriet under Det Ny Teater til alles store begejstring.

Mikkel begyndte sin dansekarriere som studerende ved  Savery Academy Performance Education I 2014/15. Han troede det var ad musicalvejen han skulle træde sin sti, men det viste sig han havde et ekstremt stort talent for contemporary dance. Det valgte han, og lærerne på uddannelsen at satse på og i foråret 2015 kom han ind på den en af Tysklands mest anerkendte professionelle danseuddannelser Iwanson International School of Contemporary Dance. Her blev Mikkel færdiguddannet contemporary danser i 2018.

Sonic

Sonic er født i Columbia. Han har markeret sig som en af verdens bedste hiphop / breakdansere og haft et utal af hoveroller i store danseteater produktioner. Således kan nævnes “ Nøddeknækkeren “ og  “ H.C. Andersen “. Sonic har videreuddannet sig som yoga lærer i Indien og er en respekteret lærer, både indenfor yoga og contemporary breakdance. Hans masterclasses emmer altid af vidunderlig stemning, ro, energi og humor.

Morten Lorentzen

Morten Lorentzen underviser i filmskuespil på performance uddannelsen og når vi afholder Open Masterclasses.

Vi filmer en scene og ser den på storskærm, og analyserer, hvad der virker, og hvad der måske virker knap så godt. Hvor lidt der nogen gange skal til. Hvor stort noget som kan føles som en lille bevægelse kan virke. Hvor vigtigt det er at tro på sig selv.

Sara Solange Savery

Sara Solange Savery underviser i Yinyoga og yoga på danseskolen / uddannelsen og i solosang på Elite Musicalskolen ved Savery Academy.

Yin Yogaens blide stræk resetter så at sige din krop så skavanker og smerter forsvinder.

Martin Gæbe

Martin Gæbe er uddannet på Den Danske Scenekunstskole DDSKS i moderne dans, men han har rødder i hiphop dans. Han har medvirket i et utal af musicals, senest . i “Flashdance”. Han synger og spiller skuespil, og underviser i dans bl.a. på Savery Academy.I showdance blander han stilarterne jazz, showdance, hiphop, og contemporary. Der er altid en solid jazz/contemporary opvarmning og derefter en skøn koreografi med god musik. Curriculum Vitae – Martin Gæbe Noget om Emma, DR3 – Jesper

Ilmo Simonsen

Ilmo Simonsen er opvokset i en kunstnerfamilie og har derfor været påvirket af musik, dans og fysisk komedie siden han var helt lille.Ilmo har optrådt mange forskellige steder, alt fra forestillinger og tv til koncertsale, klubber og cafeér, med jazzbands eller solo. Han er en alumni fra Jacob’s Pillow og har vundet en lang række af priser og danse battles på Stockholm Tap Festival, den største step dans festival i Europa.Den form for step dans som Ilmo underviser i hedder rhythm tap.

Isabella Rosetti

Isabella Rosetti
Underviser på Savery Academy i ballet & repertoire, tåspids og moderne dans om lørdagen i efterårssæsonen 2023

Isabella er uddannet balletdanser fra Det Kongelige Teaters Balletskole i København (2009 – 2019), hvor hun også har optrådt på de store scener utallige gange samt turnerede rundt med diverse forestillinger i Danmark og Kina. Uddannelsen faciliterede undervisning i bl.a. ballet, Bournonville, modernedans, koreografi, tåspids og repertoir. I de sidste år af uddannelsen blev Isabella en del af dansekompagniet ‘Kompagni B’ (ledet af Ann Crosset) som turnerede rundt i landet inkl. Grønland med selvskabte forestillinger og masterclasses egnet til alle aldre, niveauer og baggrunde. I 2019 valgte Isabella et karriereskift fra balletdanser til skuespiller & modernedanser hvormed hun stoppede på Det Kongelige Teater. Lige siden har hun undervist i ballet og modernedans (for alle aldre) mens samtidig at dyrke sin skuespiller- og dansekarriere.


Giada Luciani

Giada started dancing at 6 years old in ltaly. When she was 14 years old she entered the Academy of the Theatre “La Scala” in Milan, then she continued studying in New York at Complexions Contemporary Ballet, Steps on Broadway and Alvin Ailey.

In 2015 she joined the French cast of “Romeo and Juliet” and she performed in South Korea, then she joined “Opera de Wallonie” (Belgium), “Opera Bastille”(France) and the cast of the movie “Jalouse” in the movie theatre as adancer (France).

In 2018 she came to Denmark to join the world premiere of “The Prince of Egypt” and “Disney’s Tarzan” with Fredericia Teater. In 2022 she was part of the cast of Grease as ChaCha in the French tour.

In her classes you will warm up and learn technique to make you ready to dance a choreography where you will be able to express yourself, your feelings and your personality.

She is very hands on, attentive to detail, and an amazing asset whether you just want to dance a bit and have fun or become a fantastic dancer.


Cæcilie Nordby

Cæcilie Norby behøver ingen nærmere præsentation. Hun er kendt som som Danmarks Jazzdronning med en lang række nationale og internationale udmærkelser i bagagen.

Hendes kunstneriske virke rækker vidt: sangerinde, tekstforfatter, komponist, arrangør og mentor på internationalt niveau.

Cæcilie har givet masterclasses i vokalteknik og performance i DK, Sverige, Norge, Finland og Tyskland og har været ansat som lærer og ekstern censor på bla. Det Rytmiske Musikkonservatorium i København og Århus.

Nadia Gorshkova Jensen

Nadia er professionel latin/standard danser og uddannet ballroom danseinstruktør med over 20 års erfaring i undervisning af forskellige aldersgrupper. Udover standard og latin har Nadia bl.a. undervist i k-pop, show-dance og salsa.Hun brænder for at man igennem dansen kan udtrykke sig og holde kroppen i god form.

Anastasia Olescuka

Anastasias timer emmer af god energi, groovy musik og der arbejdes i dybden. It´s all in the detail.

Udannelse:

Bamboohuman Floorwork and Mobility 3 months course with Thais Hvid /Ida Haugen (DK)

Masterprogram with Steen Koerner, Dansehallerne (DK)

Hotsteppers 1 year program in streetdances (DK)

Claus Bue

Uddannet fra Statens Teaterskole 1972.

“Var så heldig at den engelske teaterpædagog Keith Johnstone kom og underviste i improvisation på vores hold – som det første i Danmark – og siden være en del af Teatergruppen Turnus, der udviklede Johnstones ’TheatreSports’ herhjemme, og gjorde det til kult i 80’erne. Siden blev det ’Så Hatten Passer’ på tv, og ’Hatten Rundt’ på turné. Mange andre er fulgt efter, og improvisation er nu en helt naturlig del af uddannelsen til skuespiller, og osse en masse andre fag, hvor der kræves et vist mål af udadvendthed.

Jeg vil glæde mig til at viderebringe mine erfaringer til holdet på Savery Academy.”

James Leece

Uddannet fra Royal Ballet School og The London Studio Centre. På Det Ny Teater har han medvirket i “Spillemand på en Tagryg” og “Dance of the Vampires” på Det Ny Teater. I Tivoli har han medvirket i Nøddeknækkeren. Har medvirket i en lang række balletter og musicals i England. Har blandt andet spillet Johnny i Dirty Dancing, titelrollen i The Snowman og Don Lockwood i Singin’ in the Rain.

Laura Vesti

Laura Vesti er uddannet musicalperformer fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet Fredericia 2019-2022

Fra 2015-2019 var hun elev på Det Kgl Teater Balletskolen Odense, moderne linje.

I øjeblikket spiller hun “Rendemaske” i “Agent 00-Nisse Julehumør” på Ishøj Teater 2022

I 2023 skal hun medvirke i musicalen “Margrethe”, Mikkel Rønnow Musicals,

Paulina Smatláková

Contemporary Dancer / teacher. Slovakia. Dancer at: Holstebro Dansekompagni.

Education: June 2015 – July 2016 – Trinity Laban Conservatoire of Music and Dance, London, UK. Graduated in BA Hons in Contemporary dance programme. September 2014 – June 2015 – Trinity Laban Conservatoire of Music and Dance, London, UK. ERASMUS exchange program, BA in Contemporary dance September 2013 – June 2016 – Academy of Performing Arts, Bratislava, Slovakia. BA in dance performativity and pedagogy and methodology of modern dance

Susan Helmuth

Susan Helmuth har danset, fra hun var 3 år. Det begyndte med standarddans, ballet, jazz og sideløbende stepdans. Hun blev forelsket i stepdansen, fordi der kan skabes musik og rytmer gennem skoene som instrument, med træk på andre danseformer gennem resten af kroppen. Det er blevet til mange års erfaring fra træning i både ind- og udland.

Joel Brekke

Joel Brekke er uddannet musical performer ved Urdang Academy i London. Joel har medvirket i et utal af musicals i Danmark, de fleste på Det Ny Teater, hvor han også har undervist børnene i step i forbindelse med opsætninger som “Billie Elliot” og “Sound of Music”. Joel er steplærer på Savery Academy Eliteskolen og Danseskolen.

Camille Rommedahl

Camille Rommedahl er en af Danmarks ypperste musicalstjerner. Hun er uddannet i 2005 fra Det Danske Musicalakademi.

Derudover er hun uddannet sangcoach hos Klaus Møller og hun har studeret sangcoaching hos Anne Rosing.

Hun har spillet hovedroller i et utal af musicals på de største scener, her kan nævnes:

Gerard Carey Bidstrup

  • arbejder som skuespiller, senest i den anmelderroste “Stormfulde Højder” på Odens Teater i Vibeke Wredes instruktion. Gerard har en stor passion for at undervise og coache. Gerard blev færdig på Teaterskolen i Odense i 1996. Efter endt uddannelse stiftede han bekendskab med Meisner teknik, tog til New York og blev undervist af William Esper, på Esper Studio. 

Suad Demirovic

Suad Demirovic er danser, koreograf og lærer i hiphopdans. Suad har medvirket i et utal af teater forestillinger, bl.a. i “Bunny and Clyde” af Signe Fabricius på Betty Nansen Teatret. Han har medvirket som professionel danser for både danske og internationale kunstnere i et hav af musicals og danseteater forestillinger.

Suad er kendt for sin rolle som danseskole indehaver i Dr TV serien “Isa Stepz. “

Tanja Foss


Tanja startede sin dansekarriere i teenageårene på STEPZ Dansestudie, og har siden videreuddannet sig hos både Iwanson Contemporary Dance School i München, London Contemporary Dance School samt på Alvin Ailey School i New York, og hun har desuden færdiggjort og modtaget certifikatet “Pedagogy Course in Horton Technique” hos Alvin Ailey American Dance Theater.

Karina Elver

Karina Elver kom ind på Det Kgl. Teaters Balletskole som 9 årig, og blev ansat som ballet danser ved Den Kgl. Ballet 8 år efter.

Hun underviser i ballet som gæstelærer og sætter Bournonvilles balletter op, rundt omkring i hele verden.

Linea Høeg

Er uddannet fra Savery Academy Performance Uddannelsen 2016/2017 og 2017/2018 og blev derefter optaget på DDSKS Den Danske Scenekunstskole, musicallinjen i Fredericia, hvorfra hun blev færdiguddannet i sommeren 2021 Det er en stor glæde at Linea nu underviser på Savery Academy. Hun har danset siden hun var barn og hendes timer emmer af god energi, skøn musik og glæde ved at lære fra sig. Linea medvirkede i 2022 i musicalen “Kinky Boots” på Det Ny Teater.

Julie Kunz

Julie har især lavet danseteater og derudover shows og musikvideoer. 

Hun har arbejdet med Uppercut Danseteater, Århus Teater, Østerbro Teater, Bellevue Teatret, Pantomimeteatret, Danmarks Radio m.fl. Derudover har hun lavet shows, musikvideoer og bl.a. danset med Trentemøller på Orange Scene. 

Hun producerer også sine egne værker under navnet Offspring Production.

Conny Thur

Conny Thur er uddannet musicalperformer fra fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, 2020. Hun debuterede som musicalperformer i forestillingen Midt om natten hos Langkjær Entertainment og Live Nation Denmark. Siden har hun turneret Europa rundt som solist i Lord of The Rings and The Hobbit in concert, og senest medvirket i Charlie og Chokoladefabrikken på Østre gasværk teater. 

Lige nu er hun at finde i Tivoli som Flora, Rasmus Klumps bedste veninde.