Susan Helmuth

Susan Helmuth har danset, fra hun var 3 år. Det begyndte med standarddans, ballet, jazz og sideløbende stepdans. Hun blev forelsket i stepdansen, fordi der kan skabes musik og rytmer gennem skoene som instrument, med træk på andre danseformer gennem resten af kroppen. Det er blevet til mange års erfaring fra træning i både ind- og udland.

I 1980’erne 90’erne underviste hun bl.a. hos Doug Crutchfield samt Bjarnov Dance Center og senere hos Hot Foot Studios ejet af Michael Sandwick, som hun var fast dansepartner med i mange år. Hun har medvirket i film, tv, cabaret og havde æren af at optræde med steplegenden Brenda Bufalino i ”The Queen of Tap Dance” sammen med Michael Sandwick på hhv. Dansescenen og Nørrebros Teater i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival.

Susan har modtaget undervisning af nogle af verdens bedste undervisere, som bl.a. Brenda Bufalino, Pascal Hulin, Jason Samuels Smith, Michelle Dorrance, Chloe Arnold, Dormeshia Sumbry-Edwards, Sam Weber, Nicholas Young, Joseph Wiggan, Sarah Reich, Heather Cornell, Josh Hilberman m.fl.